300 g mel
1 æg
150 g sukker
1 tsk bagepulver
200 g blødt smør
salt
evt. 4 spsk kakao
100 g smør
4 æg
1 kg oplagt mælk (ost) eller
5-6 l sødmælk (gerne frisk komælk) samt
lidt A38
200 g sukker
2 tsk vanillesukker
1 brev buddingpulver (til ½ l mælk)
evt. 1 dl rosiner
Melet blandes med sukker, kakao, en smule salt og bagepulver. Æltes med det bløde smør og ægget. Dejen hviler ca. 30 min. i køleskabet. Dejen deles i 3 dele. Den ene del rulles ud i en cirkel Ø 26 cm. Denne lægges i bunden af en stor smurt (eller bagepapirbeklædt) springform. Den anden del rulles ud til et bånd ca. 80 cm langt og 4 cm bredt. Dette sættes op ad siden af springformen.
Til fyldet blødgøres smørret, blandes med ost (brug mixer), sukker, æg, vanillesukker og budding-pulver. Rosinerne vendes i lidt mel og vendes i til sidst. Det hele hældes op i formen. Den sidste del af dejen rulles ud og skæres i smalle bånd (nemmest med pizzahjul), som lægges på kryds og tværs hen over ostemassen. Bages ca. 1 time ved 175 ºC. Tages ud af ovnen, hviler ca. 10 min. inden springformen åbnes.
Hæld mælken i en stor gryde sammen med 2 dl A38. Opvarm mælken til 25 grader. Mælken skal nu stå og syrne og blive til tykmælk. Det tager 1-2 døgn. Når mælken er stivnet opvarmes den langsomt til massen begynder at skille. Rør forsigtigt i massen, så den skiller yderligere. Med en hulske flyttes den faste del til en sigte, hvor vallen kan løbe fra. Når vallen er løbet fra (det tager et par timer) sættes osten på køl, inden den bruges.